top of page

RYTMISKE ØVELSER

Hovedaktivitet:___  Biaktivitet:_X_

 

Beskrivelse:

Aktiviteten kan bygges op på flere måder. En model kunne være at lave Stomp, hvor man med de ting/lyde man har, skaber noget musik. Man kan lege med forskellige breaks, soloer, improvisationer, efterligninger osv.

En anden model, kunne være at lave bodypercussion, hvor man bruger kroppen og dens mange forskellige lyde til at lavet et groove, som man så kan synge/rappe til. Her kan de unge være med til at finde på forskellige lyde, eller lave en lille historie som man kan rappe over groovet.

 

Her er et bud på hvordan et forløb kan bygges op.

 

1. Kom godt i gang i fællesskabet.

En person klapper, så personen til venstre for osv. i første omgang bare et klap ikke noget med pulsfornemmelse. Prøv at gøre det så hurtigt som muligt.

Tag evt. fødder med også. Så man først stamper med højre fod, så venstre og så klap, inden den bliver sendt videre. Dette kan også gøres ved at klappe på lårene, inden klappet i hænderne.

 

2. Hvad kan man lave med kroppen?

Lær et grund groove med bodypercussion. bryst, klap, bryst, klap, på 1, 2, 3, 4 i et roligt tempo.

Når alle er med, og har fanget det, tager man 3 og 4 slaget væg, og laver skiftevis en lille improvisation som de andre imitere. “Lederen” giver nogle eksempler på hvordan man kan gøre. Brug hele kroppen, og undersøg forskellige lyde.

Prøv evt. at lav klappet på brystet, og efterfølgende ræk hånden til venstre, og prøv så med højre hånd at slå i naboens venstre hånd(Alle gør det på samme tid).

 

3. Der er ingen så seje som os!

Lav et enkelt groove evt. bryst, knips, klap (1 og 2). og lær så denne rap.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lav nogle grupper, som hver får til opgave at lave et “sejt” groove/break, husk attitude!

Når grupperne er færdige, laver man en battle, hvor man først siger rap’en og bagefter viser hvor “sej” man er, når man er færdig, er der et break inden den anden gruppe starter.

 

Begrundelse:

At fungere i en sammenhæng og opleve at ens rolle faktisk er vigtig, og gør noget for musikken, kan være en stor oplevelse for deltagerne. Når deltagerne selv er med til at lave rytmer, og tekst, får de “ejerskabsfornemmelser”, og de føler at deres ideer har værdi, hvilket styrker selvværdet.

 

Mål for deltagerne:

Styrke selvværd, indgå i relation/social sammenhæng med andre, lytte til andre.  

 

Udstyr:

Det vi kan finde i naturen. Hvis man har nogle ting med, fx. til at lave mad over bål, kan man sagtens bruge gryder, låg, bestik osv. Kun fantasien sætter grænser.

 

Udfordringer:

Rytme, tro på sig selv, opmærksomhed og ihærdighed.


 

bottom of page